Corona update 31. januar 2021
Kære Prins Hamlet
Øv hvor vi havde håbet at vi havde MEGET mere styr på pandemien - og at vi kunne mødes og holde helt normale spejdermøder. Vi savner at lave sjove spejderopgaver, bållugt i uniformen, skumfiduser, snobrød, orienteringsløb, lygteløb, klatring og leg. Men vi må ruste os med tålmodighed lidt længere…
Restriktionerne forlænges til og med 28. februar (28/1)
Myndighederne har meddelt, at de skærpede restriktioner forlænges med tre uger, så de nu løber til og med søndag den 28. februar.
Det Danske Spejderkorps anbefaler stadig, at alle enheder indstiller fysiske spejderaktiviteter til og med 28. februar.
Du kan se de samlede retningslinjer for spejdermøder under coronakrisen her
Vi har også fået hilsen fra Generalsekretær Morten Gade i Det Danske Spejderkorps:
“Du er med til at gøre en stor forskel for, at fællesskabet stadig står stærkt, når foreningerne får lov at vende tilbage. Tak for det.
En forening er nemlig ikke en butik, der sælger en ydelse. Det er et fællesskab. Og de færreste foreninger har råd til at sætte kontingentet på pause.
For udgifterne er langt hen af vejen stadig lige store. De frivillige ledere, du møder i spejdergruppen, betaler for eksempel også for at være med.
Heldigvis er det sjældent, at jeg hører om nogen, der ikke forstår, at når de betaler kontingent til din lokalforening, er de med til at sikre, at børn og unge har et godt fællesskab at vende tilbage til efter denne svære periode.
Derfor: Tak for at du betaler dit kontingent. Også selvom du ikke kan komme til spejder, fodbold eller yoga. Så er foreningen og fællesskabet der også, når vi siger farvel til corona.”